I dag er der 
16
16
 ledige job på Danskekommunerjob.dk
261
261
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune

|
Vestjylland
|
Indrykket 23-01-2018

Genopslag - Visionær og ambitiøs chef til Handicap og Psykiatri

Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har med visionen Naturens Rige sat en ambitiøs udviklingsdagsorden. Vi vil en kommune, hvor der huserer aktive borgere, som tager ansvar; En kommune, hvor borgerne har et liv i balance. Det opnår vi ved at puffe blidt til folk, så de kommer med i de aktives klub.

 

Vi søger en fagchef, der har de rette ledelseskompetencer til at realisere kommunens visioner, og som er levende interesseret og engageret i hele fagområdet Handicap og Psykiatri.

 

Vi forventer en visionær og samtidig realistisk chef, som kommunikerer godt på alle niveauer. En chef, der forstår den offentlige kontekst, hvor styring og gode relationer til samarbejdspartnere er afgørende, og som er interesseret og engageret i hele området. Til gengæld tilbyder vi en stilling, hvor ambitionerne er i top, og hvor der følger en særdeles kompetent medarbejderstab med, som kan føre dem ud i livet. Du vil referere til én af tre direktører i Direktionen og blive en del af Chefforum, der samler direktionen samt kommunens ni fag- og stabschefer.

 

Som fagchef for Handicap og Psykiatri får du ansvaret for en spændende organisation bestående af 5 forskellige centre:

 

  • Skelbækcentret

  • Center Vest

  • Center Bakkehuset

  • Center for Socialpsykiatri ADHD og Autisme

  • Å-Center Syd 

  • Specialteam Handicap og Psykiatri.

 

Opgaven i Handicap og Psykiatri består bl.a. i at udvikle og nytænke strategien på området med udgangspunkt i kommunens vision og politik for Handicap og Psykiatri. Samtidig er der forsat fokus på økonomi, styring og kobling med den videre faglige udvikling.

 

Derudover skal du være med til at videreudvikle organisationen og kerneopgaven med fokus på det aktive medborgerskab og samskabelse som arbejdsform.

 

Vi har særligt øje for, at den nye fagchef har erfaring med at lede gennem ledere, blandt andet ved aktivt at anvende vores ledelsesværktøjer til at rammesætte ledelsesopgaven.

 

Ansættelsen sker med udgangspunkt i en samlet lønpakke på ca. 697.000kr. ex. pension. Hertil kommer muligheden for at forhandle et kvalifikations tillæg.

 

Yderligere information finder du på hjemmesiden www.rksk.dk og ledelsessiden www.ledelse.rksk.dk

Job og personprofil (pdf)

Politik for Handicap og Psykiatri (pdf)

 

Du kan også kontakte direktør Anette Ørbæk Andersen på tlf. 99 74 13 37, mobil 23 42 69 16 eller på mail anette.oerbaek.andersen@rksk.dk for yderligere information.

 

Din motiverede ansøgning og CV, relevant dokumentation for uddannelse og erfaring sendes elektronisk til RingkøbingSkjern Kommune, så det er ansættelsesudvalget i hænde senest den 26. februar 2018 kl. 08.00.

 

Ved ansættelsen vil der blive gennemført en Neo Pi-R profilanalyse. 1. samtale afholdes den 13. marts 2018 og i perioden 13-15. marts 2018 gennemføres profilanalyse. 2. samtale afholdes den 20. marts 2018.

 

Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til, at ansøgninger sendes elektronisk. Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" herunder.  Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

 

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.


Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ved Fjorden 6
6950
Ringkøbing
Praktisk information
Oprettet:
23-01-2018
Udløber:
26-02-2018
Kviknummer:
LJA-55127047
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Ledelse
Beliggenhed
Beregn rejse-/ruteplan
Gem annonce
Lignende job
KABS
Glostrup, Storkøbenhavn
Frist:
05-03-2018
Skanderborg Kommune
Skanderborg, Østjylland
Frist:
01-03-2018