I dag er der 
7
7
 ledige job på Danskekommunerjob.dk
259
259
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 25-08-2017

Juridisk konsulent til ledelsessekretariat på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet på Frederiksberg Rådhus

Har du lyst til at yde juridisk rådgivning inden for en bred kreds af problemstillinger på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet? Formår du at bringe lovgivningen i spil i praksis og kan du agere i en politisk styret organisation? Vil du være med til at gøre Frederiksberg til frontløber på velfærdsområdet og har du din jura i orden?

 

Så er det måske netop dig, vi søger. Stillingen er placeret i Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdets (SSA) ledelsessekretariat, og arbejder derfra ud i organisationen. Du skal have styr på den grundlæggende forvaltningsjura, interessere dig for velfærdsområdet, kunne lide at arbejde på tværs af forvaltningen og have fokus på at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen og på borgernes retssikkerhed.

 

Jobbet
Vi er et sekretariat, som værdsætter rum til gensidig sparring og vidensdeling samt et tæt samarbejde med de andre teams og afdelinger i forvaltningen. Dine primære arbejdsopgaver vil være at yde juridisk rådgivning i vanskelige enkeltsager og spørgsmål om aktindsigt. Endvidere er du overordnet koordinator på vores klagesagsbehandling, hvor du samtidigt kvalitetssikrer sager til det politiske niveau og den administrative ledelse. Du vil være ansvarlig for at sikre retningslinier og standarder for sagsbehandlingen, og at undervise medarbejdere o.a. i gældende og ny tværgående lovgivning. Du vil tillige udarbejde sagsfremstillinger, notater og analyser til det politiske niveau samt deltage eller lede tværgående arbejdsgrupper og netværk.

 

Du får tillige ansvar for den centrale klagesagsbehandling og skal fungere som sparrings- og samarbejdspartner og koordinere sager fra de faglige enheder samt facilitere møder og processer. Endvidere forventes igangsat et udviklingsprojekt på tværs af forvaltningen vedr. klagesagsbehandlingen, som du vil skulle lede.

 

Kompetence- og erfaringsprofil
Du har som minimum omkring 4 års dokumenteret erfaring fra en politisk styret organisation og er uddannet cand.jur. Du har indgående kendskab til forvaltningsret, og det er en klar fordel, hvis du har viden om lovgivning og praksis på de nævnte faglige områder. Kendskab til den kommunale styrelseslov er et plus. Du er systematisk og grundig, har analytisk sans, og er drevet af at levere målbare resultater sammen med andre.

 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er beslutningsdygtig og har personlig gennemslagskraft

  • Kan holde hovedet koldt, når det går stærkt

  • Har udpræget gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt

  • Har erfaring med at arbejde tæt på ledelsen

  • Har gode samarbejdsevner, også på tværs af organisatoriske enheder og faggrupper

  • Er fleksibel, har et godt humør og ser forskellighed som en styrke

 

Vi tilbyder
Et job med både udfordringer og variation i et spændende og dynamisk miljø, hvor du vil indgå i tæt samarbejde med forvaltningens administrative ledelse. Du vil referere til sekretariatschefen og indgå i tætte samarbejder på tværs af organisationen.

 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, hvor lønnen forhandles med udgangspunkt i erfaring og kompetencer ift. stillingen. Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest 1. november.

 

Ansøgningsfrist
Søndag den 17. september 2017.

 

Samtaler forventes afholdt i uge 38/39 2017.

 

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte sekretariatschef Dorthe Elise Svinth på 2898 3030 eller dosv03@frederiksberg.dk.

 

 

Kontakt

Frederiksberg Kommune

Smallegade 1
2000
Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
25-08-2017
Udløber:
17-09-2017
Kviknummer:
LJA-48798601
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Jura,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Beregn rejse-/ruteplan
Lignende job
Horsens Kommune
Horsens, Midtj...
Frist:
24-09-2017
Struer Kommune
Struer, Vestjy...
Frist:
29-09-2017