I dag er der 
5
5
 ledige job på Danskekommunerjob.dk
244
244
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

|
Fyn
|
Indrykket 05-12-2017

KONCERNDIREKTØR

VELFÆRDSOMRÅDET

 

Faaborg-Midtfyn Kommune søger en koncerndirektør, som har stort fokus på sammenhængskraft og en koncernstrategisk tilgang til ledelse. Koncerndirektøren skal bidrage til den fortsatte udvikling af en dynamisk og tværgående kultur, hvor der arbejdes efter samordnede og synlige mål, prioriteringer og strategier på en måde, som giver mening og skaber helhedsorienterede resultater for borgerne i kommunen.

 

Koncerndirektøren bliver en del af topledelsen i en moderne og ambitiøs organisation, der drives af visionen om at være Sammen om nødvendige forandringer. Faaborg-Midtfyn Kommunes direktion og koncernledelse stimulerer og understøtter samskabende initiativer og går forrest i at undersøge nye veje for at skabe kvalitet og effektivitet for borgerne.

 

Opgaver

Den nye koncerndirektør skal med tydelige og markante indsatser medvirke til at konkretisere og eksekvere udviklingsstrategien 2015 2030 Sammen om nødvendige forandringer. Med handleplaner og tværgående udviklingsprojekter skal koncerndirektøren bidrage til at udvikle den strategiske retning for fremtidens kommune sammen med hele koncernledelsen og med særlig fokus på børne- og ungeområdet samt sundheds-, social- og omsorgsområdet.

 

Det er centralt, at løsninger samskabes i tæt samspil med borgere, virksomheder og det politiske niveau. Den nye koncerndirektør skal i tæt samspil med organisationen understøtte en udvikling, hvor kommunen både fysisk, digitalt og mentalt kommer i tætte samspil med borgere og virksomheder.

 

Koncerndirektøren bliver personaleleder for koncerncheferne for Opvækst & Læring og Sundhed & Omsorg og skal have et særligt fokus på mål, succeskriterier og resultater i koncernområderne og dertil i samspil med direktion og koncernledelse på tværs i kommunen, så koncernområderne bindes sammen.

 

Koncerndirektøren skal som led heri blandt andet:

 

  • I samspil med kommunaldirektøren og den øvrige koncernledelse betjene det politiske niveau og levere en sikker og tillidsbaseret rådgivning af Opvækst- og Læringsudvalget samt Sundheds- og Omsorgsudvalget

  • I samspil med kommunaldirektøren og direktørkollega betjene Økonomiudvalget

  • Sikre, at politiske beslutninger realiseres både på de enkelte koncernområder og på tværs

  • Varetage et kommune- og koncernstrategisk ansvar og påtage sig en initiativ- og opfølgningspligt i relation til konkrete tværgående indsatsområder, analyser og strategiske udviklingsprojekter

  • Være en synlig og innovativ koncerndirektør, der tør prioritere og rammesætte aktiviteterne

  • Fremme kommunens mangfoldige ambitioner om fællesskaber med borgere, frivillige, foreninger og virksomheder

  • Medvirke til at skabe et stærkt ledelsesteam og en fælles kultur i hele organisationen

  • Være garant for kompetent økonomistyring, hvor økonomien også er et væsentligt middel til at udvikle kommunen.

 

Kompetencer

Der ønskes en koncerndirektør med stor integritet og pondus i rollen som topleder, som formår at lede ledere med udgangspunkt i en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang til ledelse. Koncerndirektøren skal have politisk tæft og være i stand til at sikre kompetent rådgivning om udvikling af strategier og politikker på alle koncernområder.

 

Koncerndirektøren skal være en udadvendt topleder og holdspiller, der kan involvere medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere, sikre høj kvalitet og effekt i opgaveløsningen og etablere partnerskaber med eksterne interessenter. Det gælder ikke mindst i de højt prioriterede tværgående og tværorganisatoriske indsatser. Herudover skal koncerndirektøren have stærke samarbejdsmæssige, analytiske og kommunikative kompetencer og formå at udfordre vaner og praksis på en respektfuld og anerkendende måde.

 

Koncerndirektøren skal have dokumenterede erfaringer og resultater fra ledelse i en politisk styret organisation og fra større omstillings- og transformationsprocesser, hvor samspil og en øget sammenhæng har været drivkraften i resultatskabelsen.

 

Læs den fulde stillingsprofil på www.fmk.dk eller www.muusmann.com.

 

Vilkår

Ansættelse på kontraktvilkår.

Tiltrædelse: 1. marts 2018.

 

Ansøgning

Søg stillingen via www.muusmann.com/stillinger senest onsdag den 3. januar 2018.

Kontakt gerne kommunaldirektør Helene Bækmark, tlf. 72 53 10 11, eller adm. direktør Lars Muusmann, tlf. 40 76 72 27.

 

 

Faaborg-Midtfyn Kommune er i gang med at realisere udviklingsstrategien 2015-30 Sammen om nødvendige forandringer. Kommunen ønsker at tiltrække yderligere 2.000 nye borgere inden år 2030 og samtidig skabe en attraktiv og højt profileret kommune på Fyn, som rummer muligheder for både karriere- og familieliv, høj service, sund økonomisk vækst, et stort udbud af rekreative fritidstilbud samt øget aktivt medborgerskab.


Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Faaborg-Midtfyn Kommune

Tinghøj Allé 2
5750
Ringe
Praktisk information
Oprettet:
05-12-2017
Udløber:
03-01-2018
Kviknummer:
LJA-52128619
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konsulent og rådgivning,
Ledelse,
Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Beregn rejse-/ruteplan
Gem annonce
Lignende job
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg, Storkøbenhavn
Frist:
14-12-2017