I dag er der 
5
5
 ledige job på Danskekommunerjob.dk
262
262
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 01-11-2018

Nysgerrig konsulent til styring på de store velfærdspolitiske områder

Beskæftigelses- og uddannelsesområdet har stor politisk bevågenhed både nationalt og i Frederiksberg Kommune. Det er et område, der er præget af hyppige ændringer af rammevilkårene, f.eks. ny lovgivning fra politisk side, og som indeholder store budgetter og mange aktiviteter. Det betyder, at solid styring med et proaktivt sigte er nødvendigt. Derfor er økonomistyring og valide data en fast del af vores arbejde i vores stræben efter at levere et optimalt styringsgrundlag til ledere på alle niveauer. Til denne opgave søger vi en nysgerrig kollega, der er analytisk skarp og har interesser i behandling og analyse af data. Du skal desuden finde dig til rette med at skulle formidle komplekse sammenhænge mundtligt og skriftligt til interessenter på flere niveauer.

 

Du vil som vores nye kollega blive ansat i Kontoret For Analyse og Økonomi i den fælles stab for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet (SSA) i Frederiksberg kommune. Kontoret understøtter vores administrative og politiske ledelse med

  • styringsinformation indenfor økonomiprognoser,

  • effekt- og resultatopfølgning,

  • diverse analyser og

  • udvikling af ledelsesinformation.

 

Vi samarbejder tæt med vores kolleger i institutionerne samt i de øvrige kontorer på Rådhuset. Du vil derfor både være tæt på den daglige drift samt den politiske strategiudvikling og opfølgning.

 

Om stillingen:

Som konsulent i SSA bliver du en del af det hold, der følger udviklingen i økonomien og indsatserne for de ca. 15.000 borgere, der årligt har kontakt med arbejdsmarkedsafdelingen, samt den økonomiske styring af den fælles stab i SSA. Du vil få mulighed for at arbejde med alle dele af økonomistyringen. Således skal du på den ene side udarbejde økonomiske prognoser og prognoser for udviklingen i ydelsesmodtagere. Og på den anden side skal du udarbejde sager til både direktionen og det politiske niveau og lave præsentationer til ledere og chefer i organisationen. Samtidig skal du have for øje og være en del af den løbende udvikling af vores styringskoncepter.

 

Med stillingen vil du få dine egne ansvarsområder, og du får mulighed for at sætte dit eget præg på de opgaver, du udfører.

 

Du bliver en del af et hold på fire personer, som løfter opgaverne i fællesskab, og hvor vi forsøger at udnytte hinandens kompetencer bedst muligt, samtidig med at vi udvikler egne kompetencer.

 

Du vil få en bred kontaktflade i hele organisationen og skal være frisk på at gå i dialog med alt fra sagsbehandlere til kontor- og afdelingschefer.

 

Du vil få en spændende, sjov og til tider travl hverdag i en omskiftelig politisk organisation - på et område, der hele tiden ændrer sig.

 

Den ideelle kandidat:

Det er ikke en forventning, at du har kendskab til kommunaløkonomi, eller at du har arbejdet med økonomisk styring af en central stab eller lignende. Du må gerne have erfaring med arbejdsmarkedsområdet, men det er ikke et krav.

 

Til gengæld forventer vi, at du:

  • Har lyst til at arbejde med styring i en kommunaløkonomisk kontekst.

  • Har lyst til at arbejde med udvikling af styring i spændingsfeltet mellem økonomi og analyse.

  • Har interesse for data og de muligheder, det giver.

  • Har en nysgerrig tilgang til dine arbejdsopgaver og omgivelser.

  • Kan formidle kompliceret stof klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt.

  • Er god til at skabe dig et overblik.

  • Er udadvendt, opsøgende og god til at samarbejde.

  • Er god til at lede og organisere processer.

  • Har intuitive IT-kundskaber, og det er en fordel med solide Excel-kundskaber

  • Har en relevant akademisk baggrund.

 

Vi tilbyder dig: En udfordrende stilling, som giver dig et stort indblik i styring i bred forstand.

En bred opgaveportefølje, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne og i samspil med dine kollegaer sammensætte en udfordrerende og lærerig stillingsportefølje.

Et positivt og uformelt arbejdsmiljø.

Samspil med dygtige og engagerede kollegaer.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst på området. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flekstidsordning.

 

Vil du vide mere:

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:

Chefkonsulent Kasper Tange Jørgensen: 2898 0331

Teamleder Rune Hagel Andersen: 2898 3013

 

Vil du vide mere om Frederiksberg Kommune og SSA-Staben kan du finde information på:

www.frederiksberg.dk

 

Ansøgning:

Fremsendes senest den 19. november kl. 12

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 21. november og forventet 2. samtale den 23. november. Stillingen er med forventet tiltrædelse 1/1-2019.

 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.

Vi er en moderne kommune, der betjener ca. 105.000 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Frederiksberg Kommune

Smallegade 1
2000
Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
01-11-2018
Udløber:
19-11-2018
Kviknummer:
LJA-67319977
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Holbæk, Vestsjælland
Frist:
22-11-2018