I dag er der 
14
14
 ledige job på Danskekommunerjob.dk
212
212
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Trafikselskabet Movia

Trafikselskabet Movia

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 27-06-2017

Økonomichef til Movia

Lyder det spændende med:

  • 4,5 mia. kr. i omsætning
  • Ca. 500 forskellige delbudgetter
  • Ansvar for indtægter og udgifter
  • 47 ejere, der skal serviceres godt
  • Sikring af en effektiv kollektiv transport, der er en afgørende samfundsfunktion
  • En tværgående funktion, hvor du kommer i berøring med alle dele af Movia
  • Rådgivning af direktion og administrerende direktør
  • Et professionelt og veldrevet økonomiområde med dygtige og engagerede medarbejdere

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så er du måske trafikselskabet Movias nye økonomichef.

Om Movia

Movia er Danmarks største trafikselskab, som leverer kollektiv trafik til Hovedstadsområdets og Sjælland med i alt 45 kommuner og to regioner. Movia har en årlig omsætning på godt 4,5 mia. kr. og et passagerstal på 218 mio. om året. Vi arbejder for at levere sammenhængende kollektiv trafik, og det gør vi i tæt samarbejde med kommuner, regioner, andre trafikvirksomheder og operatører.

I Movia bliver du del af et trafikselskab, der har kunderne og ejerne i centrum. Det stiller krav om, at vi matcher kommunernes og regionernes krav om service og passagerernes behov for velfungerende og sammenhængende kollektiv transport. Samtidig står Movia over for en foranderlig omverden, hvor digitalisering, grøn omstilling og trafikændringer stiller krav om, at vi effektiviserer og skaber løsninger, der giver mest mulig kollektiv trafik til flest.

Om jobbet

Som vores nye økonomichef får du ansvaret for den daglige drift af Movias økonomiområde og har samtidig ansvaret for at finde bedre, billigere og smartere løsninger til gavn for Movias ejere, kunder og samarbejdspartnere.

Movias organisation består af to forretningsenheder og en stabsfunktion, hvor økonomiområdet indgår under den ene forretningsenhed Ressourcer og Drift (ROD). Forretningsenheden understøtter og servicerer Movias kerneforretninger og udfører de primære driftsopgaver i Movia. Sammen med forretningsenhedens fem andre områdechefer indgår økonomichefen i forretningsenhedens ledelse.

Selve økonomiområdet har ansvar for regnskab, budget, controlling, takster og indtægter og er opdelt i en økonomidriftsenhed og en økonomistyringsenhed. Den samlede bemanding i økonomi er p.t. på 20 årsværk inklusive økonomichefen.

Økonomichefen fungerer som forretningsområdechef for økonomiområdet inkl. takster og vil i den rolle ofte indgå i direkte samarbejde og koordinering med Movias administrerende direktør.

Om dig

Du er driftssikker med en solid økonomiforståelse og kan samtidig være en aktiv sparringspartner for topledelsen, bestyrelsen, de øvrige chefer, de 47 ejere af Movia samt andre partnere i sektoren.

Den ideelle kandidat besidder følgende kompetencer og egenskaber: 

  • Dygtig personaleleder.
  • Faglig indsigt i håndtering af både udgifter og indtægter.
  • Solid erfaring med komplekse budgetter fra politisk ledede organisationer.
  • Erfaring med bestyrelsesbetjening.
  • Har både fokus på den daglige drift og på at skabe langsigtede effektiviseringer.
  • Skal være god til at samarbejde på forskellige niveauer.
  • Dygtig og tydelig kommunikator.
  • Hurtigt opfattende og analytisk skarp.
  • Struktureret og systematisk.
  • Handlekraftig, konstruktiv og proaktiv.
  • Relationsskabende og evner at skabe og bruge netværk i samarbejdet både internt og eksternt.

Du kan læse mere om jobbet og vores forventninger i den detaljerede job- og kravprofil. Yderligere oplysninger om stillingen og rekrutteringsprocessen kan fås i fortrolighed hos Mercuri Urval, Jakob Westh på tlf. 6089 6436 eller Hirse Tikjøb på tlf. 4132 8602. Fra Movia kan forretningschef Eskil Thuesen kontaktes på tlf. 3613 1610.

Finder du jobbet interessant, kan du søge stillingen via www.mercuriurval.com (referencenummer DK-03544), hvor ansøgning og CV uploades. Ansøgningsfristen er den 16. august 2017 kl. 10.00.

Trafikselskabet Movia blev etablereret den 1. januar 2007 som led i kommunalreformen. Movia er et fælleskommunalt selskab, som leverer kollektiv trafik til 45 kommuner i Hovedstadsområdet og til de to regioner i Østdanmark. Movia er reguleret gennem Lov om trafikselskaber i Danmark, hvorigennem der er etableret et samarbejde mellem trafikoperatørerne i Hovedstadsområdet, DSB, Metroselskabet og Trafikstyrelsen om den kollektive trafik. Movia har et årligt passagerstal på godt 218 mio. fordelt på Movias 445 buslinjer,10 lokalebanestrækninger og Movia flextrafik.

Movia ledes af en bestyrelse på ni udpeget af Hovedstadsområdets 45 kommuner og de to regioner i Østdanmark. Organisationen tæller 330 årsværk og har hovedsæde i Valby.

Kontakt

Trafikselskabet Movia

Gammel Køge Landeve 3
2500
Valby
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
27-06-2017
Udløber:
16-08-2017
Kviknummer:
LJA-47172038
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse,
Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Beregn rejse-/ruteplan
Lignende job
Dragør Kommunale Tandpleje
Dragør, Storkø...
Frist:
24-10-2017
Vejen Kommune
Vejen, Syd- og...
Frist:
29-10-2017